Gode råd i forbindelse med akut behov for tandlægehjælp

Vigtigt hvis en blivende tand er slået ud:

Det er meget vigtigt at tanden ikke udtørrer.

 

Du skal gøre en af disse tre ting for at passe på tanden:

 

  • Hold om tandkronen og sæt tanden tilbage på plads i tandrækken. Skyl først tanden forsigtigt under den kolde hane i 10 sek., hvis der er synligt snavs. Undgå så vidt det er muligt at røre tandroden.
  • Opbevar tanden i spyt eller mælk. OBS! Ikke i vand.
  • Læg tanden forsigtigt i munden mellem kinden og tænderne.

 

Kontakt straks din tandlæge eller Tandlægevagten.

 

Mælketænder sættes sjældent på plads igen.

 

Hvad er en tandskade?

Under uheldige omstændigheder kan der ske en skade på din tand. Skaden kan være som følge af, at tænderne rammes af en genstand, eller ved at kæberne føres sammen med stor kraft f.eks. ved trafikuheld, slagsmål eller fald.
Tandskaden kan være af følgende karakter:

  • Tanden er blevet slået ud.
  • Tanden er blevet slået ind eller op.
  • Tanden er blevet løs.
  • Tandet er knækket eller har brud.

Afhængig af tandskaden er der forskellige fremgangsmåder og behandlinger. Uanset hvad skal du kontakte os og informere om tandskaden, så du ved, hvordan du skal forholde dig videre i processen. Ofte skal en tandskade også anmeldes til dit forsikringsselskab, da en tandskade kan medføre problemer på det permanente tandsæt og dermed være forbundet med ekstra udgifter.

 

Det gælder også skader på mælketænder.

 

Succesratens positive udfald afhænger af tandskadens omfang, og hvornår behandlingen iværksættes.

Vi glæder os til at se dig

MØD PERSONALET HER