Rodbehandling


Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er en behandling, hvor tandlægen fjerner sygt nervevæv fra tand og tandrødder, det kan være enten betændt, dødt eller beskadiget. Denne betændelse kan brede sig ud i kæbeknoglen, og tanden bør derfor rodbehandles.

 

Efter fjernelse af det syge nervevæv laves en rodfyldning, som er en forsegling af rødderne med et specielt materiale.  En rodbehandling foretages for at stabilisere tanden og forebygge yderligere tandproblemer. Der er dog aldrig en 100% garanti for at tanden kan reddes.

 

Hvornår har man brug for en rodbehandling?

Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et dybt hul i en tand når igennem tandbenet og helt ind til nerven, så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven.

 

Det kan også blive nødvendigt efter f.eks. en tandskade, hvor tanden er blevet udsat for et hårdt slag, er revnet eller knækket, så bakterier kan trænge ind til tandens nerve. Ligeledes kan brudlinjer/revner, der langsomt opstår, give anledning til tandpine og dermed behov for en rodbehandling.

 

Ofte er tandens nerve gået til grunde som følge af betændelsestilstanden, andre gange er det nødvendigt at udføre rodbehandlingen, imens denne betændelse står på.

 

Betændelsen kan være af kronisk (langsomt forløbende) karakter og være uden symptomer.

 

Betændelsen kan også blive akut, med hævelse og smerter.

 

Man kan opleve lette, forbigående smerter et par dage efter rodbehandlingen. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte klinikken.

Vi glæder os til at se dig

MØD PERSONALET HER